Kina er en Dødens Have,
næringsnyttig Risen staar
i en Sø, hvis Bølger gaar
mellem Mandariners Grave.
Mellem Højene fremdukker
hist og her et Bambushegn,
hvor et Aaløb kælent klukker,
i en skovløs, nøgen Egn.
Du faar Lyst at følge Stien
langs den smagfuldt svungne Bro
ind i Skoven, der hvor Bien
surrer i sin Søndagsro.
Ak, den Skov, der sødt dig lokker,
staar der som Kulisser kun,
bagom Hegnet Grave flokker
sig mod Horisontens Bund.
Hegnet var de sidste Rester
af en Skønhedsmelodi,
sunget ud for fuldt Orkester
i en Oldtid længst forbi.
Nyttig Risen rundt sig breder,
Husmandslodder overalt,
Skønhedssansen ene freder
om Kulissen — Skoven faldt.