Du stod mod Flyglet lænet ind,
og Haarets sorte Silkespind
var som et Digt at skue.
O ja, det Haar saa sort og langt
og Hjertet hamrende saa trangt
mod Barmens faste Bue.
Du sang en Schubertsk Melodi,
hvor Stemmen flagred rank og fri
ad Sangens Tonestige,
dog glimted Graaden ung og kær
som Duggens Glans ved Morgenskær
paa Øjelaagets Flige.
Der dvæled Tungsind i dit Blik,
det drog mig som en fjern Musik
bag aabne Sjælefløje.
O, kunde jeg bestandig staa
og lytte i min Kofte graa
og have dig for Øje.