Hvor er dog Løvet friskt og ungt,
nu vejres bort, hvad saart og tungt
har tynget os saa længe!
Solsorten i det grønne Krat
har en Rekord i Triller sat
bag Præstegaardens Vænge.
Jeg lytter mod den fjærne Skov,
det er som Slag af Hestehov
sig mod mit Øre trænge!
Paa Poesiens Vingehest
nu nærmer Vaaren sig som Gæst
og slaar de gyldne Strænge.