De samles til Valg nu — vel mødt igen —
de gæve Mænd,
som ejer de gældende Stemmer,
Arbejdsmand, Bonde og Kræmmer,
Haandværkssvenden fra Værkstedets Stol,
den fine Greve i Karriol —
og Lazaronen i Laser.
For Danmarks Livssag hæng i, hæng i:
en Stump Papir og et smukt Parti
af gode henkogte Fraser!
Frihed? — det kender vi hertillands,
saa pas til Mands
som ud den i Loven blev stykket,
om Loven saa selv blev forrykket.
Friheds Forstand? — vi har mere end nok,
tak være den kyndige, rejsende Flok
med Prøvekuffert og Taske,
som uden at unde sig Rist eller Ro
skænkede ud den fra Kro og til Kro
fra Fad saavelsom paa Flaske.
Fremskridt? — Ja vel, det er det, som vi vil,
— ét, som slaar til
til Behovet i bedre Familjer —
uden Leflen med oprørske Viljer.
Et Fremskridt, som vogter paa Ret og paa Lov,
og holder sig frit for alt nymodens Sjov
og lader sig godvillig tøjre,
et Fremskridt, som vandrer i Krebsenes Gang
mod Maalet — alt efter Parti og Rang
til Venstre eller til Højre.
Fædreland? — vist har vi Fædrelandssind —
højt blusser vor Kind
ved dit Navn, for din Ret, for din Ære,
vi dit Banner i Højden vil bære.
Vi elsker vort Land og med Sværdet i Haand
vil vi trodse hver Stormagt og kløve til Spaan
hver, som løfter imod os sin Stemme.
Langt højere Bjærge saa vide paa Jord
der gives — men lige fuldt trofast vi tror
paa Garderhøjen herhjemme.
De samles til Valg nu — vel mødt igen! —
de gæve Mænd,
som ejer de gældende Stemmer,
Arbejdsmand, Bonde og Kræmmer.
Spil op, Orkester, spil som begyndt!
Blir Bifaldet aldrig saa slattent og tyndt,
det sker jer dog, som I vilde.
En Gang Dirigentens Taktstok blir træt —
saa kommer et Spørgsmaal fra første Parket:
Hvem taler, naar I tier stille?