I den stormende Dag har jeg sejlet
og fisket langs Søens Bredder —
ved Aften vendte jeg hjemad
med Lyster og Aal og Gedder.
I den stormende Dag var min Haaben
bag Skumsprøjt og Senhøstens Væde
i Kvælden at finde det Budskab,
som end kunde bringe mig Glæde.
Men da jeg kom hjem til min Bolig,
var Budskabet nok et lidt andet —
mit taalsomme Haab var beskæmmet,
for tusinde Gang var det strandet.
Og medens jeg sad lig en lammet
ved Bordet i Natten og lytted
til Høstens Storme om Huset,
fyldtes jeg selv af Bruset
fra Søens kogende Kyster —
og min Afmagt vred sig i Smerte
som en spiddet Aal paa et Lyster.