Jeg stod paa Sletten en Efteraarsnat
med Mørke og Høst i mit Sind,
da buldred Expressen af Ødet ud
i Lys og forrygende Vind.
En Gnist af min Ungdoms blussende Drøm
føg over min ensomme Sti —
et Flimmer af Tidens forjagede Sjæl —
et Glimt af Europa — forbi.
Alene tilbage, afmægtig og glemt,
for tung i Tempo og Form,
mens Toget langt ude i sitrende Lys
forsvandt gennem Mørke og Storm.