Naturen hviler saa stille,
Verden er gaaet til Ro;
lydløst Dugperler trille;
Maanen bygger sin Bro.
Kølige Dampe bryde
op fra de tavse Kær,
alle de natlige Lyde
synes forunderlig nær.
Aaens Strømninger sitrer,
klukker melodisk og klar;
Maanestraalerne glitrer
hen Over Sølvstribens Glar.