Knud Lyhne (1891–1948)

I disse Aftentimer, mørke, silde

henligger Bageriet tavs og stille;

i Sprækker Faarekyllingerne pipper,

Katten lister mellem Spande, Stripper.

Messinghanen slipper Dryp fra Munden

spiller Xylofon mod Strippebunden;

men saa saare Midnatsklokken lyder,

Arbejdslarmen gennem Luften bryder.

Vækkeuret lydt i Natten ringer — —

Svend og Dreng af Sengene nu springer.

Yngstedrengen vender sig paa Siden,

han skal op omkring ved fire Tiden.

Mester brummer, mens han Lyset tænder,

morgengnaven sig mod Drengen vender:

Faa nu Fyret tændt, det er paa Tiden — —

under Kedlen kan du fyre siden.

Svenden ælter løs paa Wienerdejgen,

Mester gør i Stand til Sigtedejgen

Drengen rager op i Fyrets Flammer —

røde Gnister Fliseglulvet rammer.

Nu er Dejgen slaaet op.

Bordet ligger fyldt med Brød,

Solen hæver sig i Øst farver Himlen rød;

mens det dæmrer imod Dag,

kniber vi vor Dejg med Slag,

og nu hentes Yngstedreng

fra sin varme Seng.

Nu staar Mester nok saa bovn

ved sin egen Bagerovn,

synger af et frejdigt Sind — —

skyder Skydslen ud og ind.

Ovnen Mesters Kinder varmer —

Raskningsdampen volsomt larmer.

Nu det fra Butiken ringer —

Drengen op med Brødet springer.

Træsko klaprer gennem Gaden

i den aarle Morgenstund.

Se, der kommer Bagerdrengen

rank og glad og sund.

Og han bringer Brød til Kaffen

lysebrunt og dejlig varmt, —

det vi nyder, før vi styrer

vore Fjed mod Dagens Larm.