Der bølger krydret Duft over Horsens By og Egn —
og Fugletriller toner fra Haver og fra Hegn.
Jeg staar paa Blæsbjerg Banke, med Guldregnkrans om Hat
og stirrer, stirrer ud mod den kommende Nat.
Ja, jeg stirrer længselsfuld mod den kommende Nat,
derud hvor Sol paa Himlen har Aftenrøde sat.
Nu snart indhyller Mørket Naturen i sit Fløjl —
da vil jeg ene vandre fra Verdens Tant og Gøgl.
Alene vil jeg vandre indtil Sol i Morgengry
slaar gyldne Glimt fra Hanen over Horsens gamle By —
alene vil jeg drømme den hele, lange Nat,
for at vandre hjem i Morgen med dugget Korn i Hat.