Der er Mørke og Krig over Jorden
og dog kan det Under ske,
at du lille Gæk i min Have
staar op under Kulde og Sne.
Der er Mørke og Angst over Jorden
og Sindene bløder i Ve
og dog tør du lade dit lille
uskyldige Ansigt se.
Der er Mørke og Krig over Jorden
og Liv paa Liv Jejes væk;
thi Mennesket søndrer og dræber
skønt ingen kan skabe en Gæk.
Trods Mørke og Død over Jorden,
trods Vinter og Frost over Vang
vover du Drømmen om Livet,
om Lykke om Sol og om Sang.
Oh Gæk — oh, kunde du blive
Symbol for min frysende Sjæl —
men jeg er, som Tusinde andre
traadt ned under Frostvindens Hæl.