Hele Dagen har jeg fisket
i det øde Kær —
ingen Fiske har jeg fanget —
nu er Natten nær.
Fjernt slaar Møllen Kryds mod Himlen
over mørke Pile,
som et stort Insekt mod Natten
sætter sig til Hvile.
Sløret, gennem Støvregns-Siven
over Kærets Pytter,
sitrer sprøde Lys fra Ruder
i de usle Hytter.
Aftenvinden gaar sin Runde
mellem Siv og Rør —
Syrinx græder, klager, sukker,
som en Sjæl der dør.
Stundom lyder Ynk og Brægen
fra et Gedelam,
og fra Slettens Bondegaarde
dumpe Hundeglam.
Dagen lang har vilde Svaner
klynket under Skyen;
mine Længsler har forfulgt dem
Sønder over Byen.
— — —
Hele Somren har jeg sunget
om det øde Kær —
Ingen Sejre har jeg vundet —
Nu er Vintren nær.