Naar Sol staar op bagom Østens Banker,
mens Røgen stiger fra Hus og Gaard
og Duggen driver i Græs og Ranker
og Lærken højt over Disen slaar;
da brøler Kvien med Græs i Munden
forundret ud mod den store Sol,
der rødmende gennem Morgenstunden
slaar Glimt af Ruder i Gaard og Bol.
Naar Jydefolket har faaet Davre
og hver for sig gaar til Dagens Dont,
naar Hest og Øg tygger valset Havre
og Vindmotorerne løber rundt,
da vaagner Livet ved Gudenaaen
paa Højlandsbanker, i Eng og Kær;
der er en Køren, der er en Gaaen
paa alle Veje i Fjern og Nær.
Nu trækker Drengene ud med Kvæget.
Mælkvogne ramler med Spande paa
mod Mejeriet; men mellem Flæget
i Tørvemosen ved Gudenaa
staar brune Karle og skærer Klyner
og Kvinder stabler dem Stak ved Stak,
mens Husmandskoen bag Vidjen drynet
og slikker Saaret, hvor Bremsen stak.
Nu buldrer Toget fra Højlandskløften
med hvide Dampe mod Himlens Blaa,
bortover Sletten med Larm og Snøften,
med „Danish Butter” fra Gudenaa.
Og der er Posten med ny Aviser,
med Bud og Breve om Verdens Færd —
før Aften ved man om Døgnets Kriser
i fjerne Hytter ved øde Kær.
Det klaprer travlt i de brede Enge.
fra Slaamaskiner i Øst og Vest;
de røde Plage bag Møllens Stænge
henrykte vejrer den friske Blæst,
mens Træer gynger og Strømmen slynger
sig solberuset mod Randers Fjord,
hvor Aa og Hav i Forening synger
en Bølgehymne om Jyllands Jord.