Hans P. Lunde (1859–1949)

God Avten! — Her er nok

Mormonforsamling la’r ’et te’.

Hvad mon dov saa’n e’ Flok

staar her og lægger paa — hehe!

Hvad ette je’ kaa’ lægge av.

Jo je’ kaa’ mer

end jer og man’e aan’re fler!

Du kaa’ saagalt val hekse, Klavs!

Latter

    Aa, gid I laa i Kæret,

    hele Myren!

    med Ho’et ned og Benene i Været.

Saa tænker je’ det dulmed lidt paa Kæften

det li’som kniver for jer med aa styr’en.

Ja vi ska’ lægge dig i Blød,

saa hver en Lus ska’ hoste, gø!

Og ser du Duen, sej saa te’!

Men gi’ du Vin og Hvedebrød,

saa slipper du ka’ske med de’.

God Avten, Per! —

God Avten, Sine!

Det er sgu nyt aa se dig her;

du er vist rendt foru’n Forlov! —

God Avten, Stine!

Du ska’ nok mø’, hvo’ der e’ Sjov!

Naa, se du kommer med di’ Lab!

Kom ette her med saa’n e’ Grab!

Da er ’et ette u’n et Ko’n

si’n je’, og det te’ Gavns, har to’n

i Sæve, — du kaa’ frit ta’ ved.

God Avten, Niels! — God Avten, Smed

Av-av for Satan! Av! lad vær!

Du klemmer jo min Haanj fordær’!

Nu blev hun li’saa sort som din;

ja se! — Din tykke Sme’ebæl’!

du syntes nok, hun vaa’ for fin. —

Hvad, dér har vi jo Morti’ sel’ —

og Karen. I faar da Skældu’

a’ Maanji, naar han hører, a’

I har væ’ med paa Ga’en — hu!

der bliver Tur te’ Rævi’ — hva’?

Vil noven sla’re, saa væ’sgo,

men Na’ten er jo da vor e’en.

Det sku’ vi Fa’en lynme tro!

Hør, hvem kaa’ gi’ en Piv’ Tobak?

Du, Mikkel, — saa er du e’ Knop!

Naa, fram med Sækki’, i’en Snak!

Du kaa’ jo faa en Tomme Skraa,

saa kaa’ det val gaa li’e op.

La’ vær’ med de’ — du Sme’!

Tror du om mig, a’ je’ vil flytte

din store M.. paa Mellemsæt?

Næ’, saa vi’ Bysens Folk nok lytte

og korse sig, og din Kasket,

ja hun vi’ jo ha’ rejst si’ Vej

for evig . . . Det vaa’ ette mig.

Sa-ra, husker du den stil-le —

Sara, husker du den stille

Aften, da vi sad ved Bækken?

Nattergalen slog sin Trille,

og vi hørte Frøers Kvækken.

        Sara, lille

                Sara!

Har du glemt de Roser røde,

dem du altid vilde gemme

som et Minde om vort Møde?

Nej, det kan du aldrig glemme.

        Sara, søde

                Sara!

Kan du huske Høstens svære,

men dog gode, muntre Dage? —

altid redded jeg din Ære,

naar du blev for langt tilbage.

        Sara, kære

                Sara!

Husker du de gamle Heste,

du og jeg vi red til Dammen?

Har du glemt det allerbedste,

du, fra den Gang vi var sammen?

        Sara, bedste

                Sara!

Sara, det var dig, som voldte,

at jeg fik saa megen Trængsel.

Sara, det var dig, som voldte,

at jeg nu er sat i Fængsel.

        Sara, stolte

                Sara!

Jeg har lidt, og jeg tog Skade

paa min Sjæl — mon du fortryder?

men jeg kan dog aldrig hade

dig, endskønt du mig forskyder.

        Sara, glade

                Sara!

Stem du nu op, Niels Jør’n,

du kaa’ saa man’e!

Nej, næ, i Avten kaa’ je’ i’en,

                                Hanne.

Aa Snak. Det er jo da’tte læng’r end si’

forle’en Avten omme hos Pær Hansens.

Aa, han er aller værd a’ høre paa.

Nu tier I, saa faar I én af mine!

Uh fy! Nej saa vil je’ dov heller gaa.

La’ vær’ aa skav’ dig saatten, lille Stine!

du er val ette be’re end vi aan’re.

Men kaske du vil regnes te’ di fine!

Jeg tjente en Bonde i Skov-balle By,

        I kender vist alle hans Navn.

Han drev mig om Somren af Sengen før Gry,

        saa godt jeg end saa paa hans Gavn.

                Han sko’r sig,

                han kror sig,

                for han er saa kry.

        Kyky-keliky! Kykliky!

Han lured ved Døren paa mig og paa Knud,

        vor Dreng — og paa Pigen skam med

Ved Bordet han skæved af Øjnene ud,

        om ikke vi snart kom af Sted.

                Han skæved,

                han dræved,

                men siden, paany:

        Kyky-keliky! Kykliky!

Mit Kammer, et Hul mellem Heste og Kø’er

        var drivvaadt og smækfuldt af Dunst

fra Stalden, og Huller i Væg og i Dør,

        dem lukked vi stadig omsonst.

                Og Klokken

                var Kokken,

                vor Nabo ; ved Gry

        han brølte: Kyky-keliky!

Jeg stræbte, jeg slæbte; men Manden var ej

        fornøjet. Saa slog jeg nok fra

og pakked min Kiste og rejste min Vej.

        Og Bøden? — den sad jeg s’gu a’!

                For Manden,

                den Fanden,

                han stævned mig kry.

        Kyky-keliky! Kykliky!

Og Pigen fløj ogsaa, da jeg nu var væk!

        men da lod han Lov være Lov.

Saa var der kun Drengen tilbage — o Skræk!

han løb, medens Husbonden sov;

                han sprang og

                han sang og

                stak Næsen mod Sky:

        Kyky-keliky! Kykliky!

Der har vi Ole Omganj med sin Bylt!

Du spotter, — der kaa’ gæ’ne kom’ den Dav,

da Skæbnen nøder dig te’ aa gaa rundt

som je’, fra Sted te’ Sted, med Vandrestav

og alle dine Klu’e i et Bundt.

Naa, Ole, det vaa’ jo kun mi’ Plasér.

Der ska’ væ’ Maa’e med.

Men je’ ved godt, det e’ a’ mig I ler.

I kender ikke Verden, lille Folk!

I har jo aller vaaren længer borte

end li’e her omkring ved Ga’ekæret,

ved Mo’ers Gry’er og ved Fa’ers Porte.

I har jo aller set et rejde Bjæer’,

e’ rejde By med himmelhøje Huse,

med Millioner Lys den ganske Naet

og Liv og Stads, Musik og Trolleri,

og aller hørt de store Have bruse,

og aller kendt te’ Hjemvé eller novet,

og aller staaet fremmed og alene

ved Midnat u’en Mønt te’ Natlogi

og svæltet, værre end som noven Ravn,

i London, Boston eller Kevenhavn.

Men je’ har vaaren vidt omkring i Verden.

Ja je’ har prøvet novet mer end I.

Je’ har væ’ snydt og haanet; je’ har døjet

mer end de fleste — det maa I da vi’.

Nej syng vos nu en munter Vise, Ole!

Ja du er ung og glad, men je’ er gammel,

min Stemme ryster, je’ har mist’ Humøret.

Gaa heller hen og træk e’ Gris i Øret!

saa faar du ka’ske nok saa køn en Vise.

Og desforu’en: hvad sku’ je’ val prise?

Mi’ bedste Ven, mi’ eneste paa Jor’en —

i Himlen har je’ i’en, og i Helved,

der vil je’ i’en ha’, — mi’ bedste Ven

er Bræn’vinsflasken, hun kaa altid trøste,

men nu e’ hun desværre tom igen,

og je’ e’ ette fuld endnu, min Pi’e.

Ja lad me’ synge om min Bræn’vinsflaske

min gamle Kær’ste, ette just den fø’ste . . .

Mit Hjærte siger: Suk!

        hvor højt jeg end blandt andre ler.

Min Flaske siger: Sluk!

        slukke-luk! slukke-luk! sluk, sluk!

og du skal ikke sørge mer,

        naar først jeg har sagt: Kluk!

                        klukke-luk!

Min Flaske siger: Kluk!

        kluk, kluk! kluk, kluk! kluk, kluk! kluk, kluk!

Mit Hjærte svarer: Kuk!

        kukke-luk! ku-ku-kuk! kuk-kuk!

Og naar det atter siger: Suk!

        saa synger Flasken: Kluk!

                        klukke-luk!

Vi ska’ le’ Kros! Mus’kanter, spil

vos nu en rejde løstig March!

Træd an! — Naa rub jer nu og stil

jer op, I véd jo nok hvordan.

Naa Sine . . . Karen, træd nu an.

Hvad er nu det for Kunster! Vil

I da’tte med te’ Kros? — I skal!

Naar je’ gi’r Vin, saa vil I val?

Saa slynger han med ét sin højre Arm

omkring den lyse Karens smækre Liv —

Skønjomfru bruger Mund og gør sig stiv —

den venstre slaar han voldsk om Sines Barm.

Og Arm i Arm marcherer Styrken ud

af Byen, ud mod Kroen for at nyde, —

paa nær en ensom Karl, Per Nielsens Knud,

der rolig, tavs og dybt sørgmodig staar,

med graadfyldt Øje, i den grønne Gyde,

der snor sig op til hans Forældres Gaard.

Og Maanen lyser gaadefuldt i Vang,

og Duggen tindrer, Hø og Hylde dufter.

Ind i den lune Nat kun lidt det lufter,

og langt hen lyder Skarens Spil og Sang.