Saa sér, for sidste Gang, jeg da
mit Fødeland, min Fædreø.
Jeg drager til Amerika,
og dér — ja dér skal jeg vel dø.
For sidste Gang, for sidste Gang
jeg skuer da min Skat, mit Hjem,
mit kære Fyn . . . For sidste Gang . . .
En stille Taare bryder frem.
Snart gynger mig det store Hav
med Brøl og Brus mod fremmed Kyst.
Lad tordne kun om Død og Grav,
jeg bærer Sorgen i mit Bryst.
Maaské slaar Hjemvé mig ihjel. —
I Dale, Høje, Sletter, Krat,
og I, som jeg har kær: Farvel!
Farvel, mit Land! Farvel, min Skat!