Jeg sa’e, ved vi gik:
»Nu springer Skovi ud.«
Han gjorde dystre Øjne
og gloed som en Stud.
Jeg sa’e: »Hør engang,
hvor Nattergalen slaar.«
Han gjorde lange Øren
og gloed som et Faar.
Jeg sa’e: »Naa, nu fik
I saa e’ aa’en Præst.«
Han tog et Tav i Hatti’:
»Det er e’ fa’le’ Blæst.«
Jeg spurgte: »Vaa’ du med
te’ Valg forle’en Dav?«
Han bakkede og spytted
og gjorde sig saa lav!
Jeg sa’e: »Ja du har
saa køvt Jens Nielsens Tyr.«
Han brølte: »Hja! det har je’.
Det er et gromme Dyr!«