Kommer du i Aften,
— kom du bare! —
oh, da maa du ta’ dig
vel i Vare!
Fa’r, han ligger næsten
altid vaagen.
Han har hængt en Kedel
op paa Laagen.
Han har sørget for et
Bad til Gæsten:
Kedlen rummer . . .
ja du i t gætter Resten.
Han har ved en Snor til
denne Fælde
føjet — aa hvor snildt! — en
Kanebjælde!
Rører du ved Krampen:
vips! saa falder
Kedlen med et vældig
stort Rabalder!
Bjælden sladrer, kimer
som beruset. —
Han har revet Gangen
bag ved Huset.
Fanger de dig, slipper
du vist næppe
for at føle en af
Faders Kæppe!
Lad mig se, du snakker
godt til Hunden;
han er nok lidt hvas, men
god i Grunden.
Kommer du til Vindvet,
maa du ikke
slaa, som der var Ildløs,
du skal pikke!