Aa, há’e je’ dov blot en Márk
med tykt Lav Muldjord, fed aa sort;
et Husdyrbruv, om ett’ saa stort
som det, der vaa’ i Noas Ark!
Et Hejm, hvo der vaa’ godt aa bo;
paa Hylden Mad te’ fler end to —
men fram for alt: en lille herlig Kone!
Da vaa’ je’ lykkele’ som én
a’ Lándsbypurkene, dæ’ skær
sig Fløjter rundt i Mark aa Kær; —
fek ette al den Hjartemén.
Je’ ønsker i’en Herregaard;
je’ æ’ tefreds med mindre Kaar,
naar kun je’ hár en lille herlig Kone!