Nu se’er di, a’ alt ska’ gaa
saa møj retfærdig te’.
Det tror je’ ette rejde paa,
der æ’ en Ha’e ve’,
det ska’ I faa aa se.
Je’ æ’ nu ette fra i Gor
aa heller ette fra i Fjor,
aa ette hár je’ som e’ Ræv’ung
patt’ min Mo’r!
Hvo’ sku’ vi være, te‘ vi fek
det hele gjor’ i Stanj
aa sat en ny aa bæ’re Skek
paa al Del i vo’ Lanj?
Der æ’ jo i’en, der kanj
faa novet ordnet, naar enhver
maa gaa aa gøre Mudder her
aa vælte Stenene, der staar, hvo’
di ska’ vær’.
Vi maatte heller hol’e Munj,
saalæn’e det stod paa,
aa alle dem, der ette kunj
la’ Kvæ’nen rolig staa,
sku’ u’en vi’re gaa;
saa fek vi án’re mere Rum.
Men det vil kniv’ aa hold sig stom,
te’ Tinjene æ’ ordnet rejde
rundtenom.