Der var en Mand, en lille Mand,
paa hvem kun faa gav Agt.
Han syntes fattig paa Forstand
og ganske uden Samfundsmagt.
En Nat, da han var Døden nær,
han hvisked til sin Søn:
„Her har du Kistenøgli’, Per.”
Saa tav han under Suk og Støn.
Per aabned Kisten for at se,
hvad der til ham var flydt.
Han fandt en Økse og en Le,
en Skovl, en Spade. Alt var nyt.
Nødskilling, tjent i Sved.
Mer var ham ikke efterladt.
Men Per forstod. — Og støt han sled.
*) Læddike i Kisten.