Der ligger én
paa Gydens Grøftevold,
i Skyggen af en Pilegren,
halv gemt i Ukrudts-Blomsterfloret:
en lille Verdensborger,
et fattigt Barn med nøgne Ben
og Sindet uden Sorger.
Spædt klinger Fuglekoret . . .
Han synger lidt;
han fører Enetale . . .
Løvværket flimrer, suser blidt,
let Grøftens Gaaseurter nikker;
Sol-Oceanet blænder,
og Himlen blaaner milevidt.
Fjærnt rabber nogle Ænder . . .
Solkraft, Livsluft han drikker.
Om femten Aar:
en Karl med stærke Lemmer,
en Karl, som vejer sine Kaar;
som tænker . . . harmes . . . gløder
maaske hinsides Kloden,
naar Tidens Vande mod ham slaar.
Hvad vil han, naar det ryster
helt ned i Samfundsroden? . . .