Ak, I Roser!
Svøbet bristet — Fjenden rede.
Døren aaben til jert Indre:
straks han i jer’ Kalk er nede.
Intet kan hans Værk forhindre.
Ungdoms Drømme!
Lykkeverdner uden Vinter,
knap i Livets Barskhed mødte,
før den sprængte jer i Stykker.
Ensomt, tyst mit Hjærte blødte.