Formørket blev den Stund, da vi fik Bevidsthed —
Bevidsthed om, at vi levede —
Bevidsthed om, at vi skulde dø.
Fra mit Legeme rejser der sig et brustent Skrig —
et dødsramt Raab:
Bare leve! Leve evigt — lige meget hvor og hvordan:
Som Idiot, Geni, eller Skøge —
som Træl, som Morder, eller Fattig —
som Dranker, som Tyv ...
Bare leve!