Jeg mindes en Paaskemaane:
Den steg over Heden,
hvor jeg legede som Barn —
stor og forunderlig —
som forløst fra Jorden
i dette hellige Øjeblik.
I dette hellige Øjeblik,
syntes Maanen større end Jorden,
blodrød
og svulmende —
som blødende af uendelig Lidelse:
Kristi Lidelse!
Det var, som Maanen
havde drukket Kristi Blod —
som stod hans Hjerte —
den Usigeliges Hjerte —
deroppe paa Himlen,
som en dryppende Kalk.