Jeg saa en Nat, omsust af Elskovs Ild,
omsust af hine Tiders hede Ild.
Hvor blussed’ Altet om dig, hvor du stod,
og alle Straaler ramte i min Sjæl,
min Sjæl, omsust af Ørknens blege Luft.
Hvor brused’ alle døde Toners Væld,
og visne Skove sprang i friske Skud.
En Maane blottede sin nøgne Ild.
Men Elskovs Maal er alle Dage Døden.
Hin Nat gled bort. — Nu gløder ingen Nat.
En spinkel Dag staar stemt mod Gryets Maane.
Nu sover Altet i min nøgne Sjæl,
hvor hine Tiders Ild er brændt til Aske.
Jeg saa en Nat, omsust af Elskovs Ild,
men Ildens Maal er alle Dage Aske.
Og Asken hersker evigt i min Sjæl,
hin Aske skabt af Elskov, Ild og Døden.