Se, Himlens Fugle flyver bort
mod Syd og Sol og Guld.
Men jeg maa bygge mig et Bo
i Bjergets kolde Muld.
Se, mine Brødre bygger Bo
et stille, sollyst Sted.
Men jeg er kun en fremmed Fugl,
der kommer ingen ved.
Og Natten er min Brudeseng,
og Mørket er min Brud.
Her i mit Hjem bor Stormens Sang
og Regnens vaade Slud.
— — —
Men var jeg Ørn og kongelig,
og ingen Stodderkarl,
jeg satte mig i Prinsestol
til Tops i gylden Sal.
Og kaared’ mig en Brud med Fjer
saa blaa, som Havets Vand.
Til hende bygged’ jeg et Slot
i Sydens varme Sand.
— — —
Jeg vaagner op ved Stormens Sang
og Regnens vaade Slud.
— Ak, Natten er min Brudeseng,
og Mørket er min Brud!