Saa ser jeg dine Træk for sidste Gang,
dit dybe Blik og dine skønne Læber,
fornemmer sitrende endnu engang
den tunge Tavshed, der mit Hjerte dræber.
Da strømmer Minderne fra Minders Flod,
og langsomt tømmer jeg den Kalk til Bunden:
at jeg har købt dig med mit Hjertes Blod,
skønt mit er ikke Blikket, min ej Munden.