Saa du Stien i Dag:
Den var graa og ensom.
Vel grønnedes Græsset,
Augustgræsset for min Fod.
Men ude over Himlen
tegnede det truende Efteraar
sine afblegede Træk.
Nu skal det falme.
Syng, mine Skove!
Snart er det Slut.
Hør, mine Stjerner!
Frels mig fra Mørket!
Atter mit Hjerte
høster igen.