Dødsstilhed hersker om mig. — Ude over
den vide Verden Nattens Skygger strømmer,
og daler ned i Mørkets dybe Mildhed.
Som i en stille Undren alting sover.
Jeg lytter — alle Livets Sjæle drømmer
derude, hvor der hersker Dødens Stilhed.
Vidunderlig er denne dybe Pavse
i Livets Storme, medens Tanken hviler,
og dysses ned i Mørkets dybe Under.
Er du bedrøvet, søg ud i det Tavse.
I Verdensrummet Livets Kræfter iler,
og som en Evighed er faa Sekunder.