Hører du, Stormen tuder
over vort gamle Hus.
Ser du, at Egen luder
tungt imod Gangens Grus.
Ser du, at Egens Knuder
er skarpe i Maanens Skær.
— Hvor er vor Ungdoms Guder,
— hvor er vor Ungdoms•Begær?
Borte er Egens Vilje,
knust er dens stolte Mod.
— Maanen gaar, hvid som en Lilje,
bort mod en natsort Flod.