Salig Fryd besjæler mig
Mel.: Vil Du være stærk og fri.
Mel.: Vil Du være stærk og fri.
Salig Fryd besjæler mig,
hver en Sorg sig fjerner,
henrykt Aanden hæver sig
op til Himlens Stjerner
Dog, jeg bliver heller her,
kan jeg ærlig sige:
Sang og Viin, o Brødre! er
nu mig Himmerige.
Undrer Eder, Brødre! ej,
jeg er saa tilmode.
Ej der findes, mener jeg,
nogen bedre Klode;
nej, den bedste denne er,
jeg for Sanden siger:
har vi ikke Druer her,
Venskab, Sang og Piger?
Da vi sidde nu engang
her saa smukt tilsammen,
tænker jeg, maa Glassets Klang
tone til vor Gammen
Mange Venner skille ad
vel en hundred’ Mile;
derfor skal man her i Rad
snelt til Glæden ile.
Leve Drot og Fædreland!
er min første Lære.
Synge hver, som drikke kan:
dem bør Lov og Ære!
Hver en Borger, gjæv og fri,
bør den anden gjelde;
Mod ej være Praleri,
Frihed ej en Bjelde.
Saa vi hilse frydelig
Møerne de væne!
Hver sig tænke ridderlig
hvem han vel kan mene;
synge saa af Hjertens Lyst
Vivat for sin Pige;
love fast, af ærlige Bryst,
aldrig hende svige!
Venskab er det næste Glas,
Venskabs Himmelglæder!
Dog, i støjende Collas
ej jeg om det leder.
Hil det Par, som troe, men tyst,
alting med mig nyder,
som i Sorg mig skjænker Trøst,
i mit Held sig fryder!
Hjertet strømmer i vor Sang;
Skaal hver lystig Frater!
Leve høit ved Glassets Klang
brave Kammerater!
Som paa Livets brede Vej
dele froe dens Gammen;
som i Vanheld svigte ej,
holde ærlig sammen!
Som vi her nu sammen er,
ere sammen mange;
gid, som vi, at nu enhver
Held og Glæde fange!
Hver, som aander, virker, boer
mellem os hernede:
Til den hele vide Jord
smile Fred og Glæde!
A. P. Liunge.