En Blæst løb om og larmed
og rysted Skovens Trær.
Saa fo’r den hen ad Vejen
ned til vort Gadekær.
Her er Atlanterhavet,
den skreg og gjorde Brus.
Nu skal jeg lave Bølger,
saa høje som et Hus —!
Den gjorde, hvad den kunde,
det skal man gøre helst.
En gammel Træsko stranded;
Besætningen blev frelst!