Jeg drømte, jeg var en Myre,
der løb fra Tuen en Nat.
Men saa blev jeg bange for Skoven,
krøb op i en Paddehat.
En Tæge gik Skildvagt derinde.
Den sagde: du gaar vist fejl!
Her er vi et sluttet Selskab
— en Myg, en Tæge, en Snegl!
Hvert Samfund har sine Love
og saaledes ogsaa vort:
Beder du høflig om Husly,
vi beder dig høflig gaa bort!