Der rider en Fos under denne Bro
med skummende Manke og gungrende Sko.
Saa støt er Strømmen i Brobuens Skygge
som hundrede ilende Hesterygge.
Og er jeg paa Jorden en vandretræt Gæst,
saa kan jeg vel ride i Døden til Hest,
jage ihjel under Brobuens Skygge
et Koppel af hundrede Hesterygge . . .
Afsted gennem Braaddets skummende Pragt,
du vældige Død jeg er i din Magt.
Saa langsomt sig flytter Brobuens Skygge
— afsted paa de flygtende Hesterygge!