Og er det Digt bestemt for dig,
min Hjærtenskær . . . aa nej, aa nej.
Jeg lader tyst det flagre
for Vindens blide Spil
ud over Eng og Agre
og hvor det flagre vil.
Men synes du dets Flugt er skøn
og kan du fatte helt dets Bøn:
Min Hjærtenskær — aa ja,
da hører det dig til.