Under Nattens Himmel glider
lette Skyers hvide Flor.
Horisonten hegner Jorden
som en perlesmykket Snor.
Venus klare Stjerneøje
blinker som en Ædelsten
hist hvor Højens Poppelkoste
fejer Himlen klar og ren.
Alle tunge Minder sove
gemt i Mørkets dybe Flod.
Hver en saaret Dagens Kriger
bringer Nattens Helsebod.
Selv min Sjæl befriet slynger
bort sin tunge Vanelast,
vugges, som en Kornmark bølger
under Sommervindens Kast.