Det unge Danmark
(Ved en Skolefest)
(Ved en Skolefest)
Dengang de drog afsted
vi vilde gerne med:
ja havde vi kun Magt,
saasandt som vi har Agt.
saa skulde Tydsken truffet paa en vældig Grændsevagt.
Nu faar vi vel at vente, — saa vil vi passe paa
og øve Arm og Hoved, til den næste Dyst skal staa;
den Dag, da vi skal med at værge Danmarks Vang,
den kommer nok engang!
Til gamle Tiders Røst
vi lyttede med Lyst,
om Klang af danske Sværd
i Fædres Heltefærd,
om Dannebroges Sejersglands, der straaled fjern og nær;
men dersom vi vil kræve de stolte Fædres Arv,
saa maa vi først jo ligne dem i Sjælens Kraft og Marv.
En Prøve var det værd; — nu vel! vi faar at se!
det lykkes dog maaske!
Hvad vi endnu formaa,
det vil kun lidt forslaa:
Et er der dog, vi kan
saa godt som nogen Mand;
thi vi kan trofast elske vort skønne Fædreland,
og vi kan hade Tydskens Vold og alt hans Pral og Vind,
og vi kan holde Haabet fast med frisk og frejdigt Sind,
det Haab: Om Danmarks Nat er nok saa mørk og lang,
det dages nok engang!
Der gaar et gammelt Ord:
Naar Nøden ret er stor,
og Danmark fjernt og nær
traadt ned af Fjenders Hær,
da vaagner Holger Danske op og klirrer med sit Sværd,
og samler tæt om Dannebrog de Store med de Smaa;
da skal vi være med, naar den store Dyst skal staa.
Den stolte Kampens Dag med Sejrens høje Sang
den kommer nok engang!