Hvor sig Saga taber
fjernt i Drøm og Tro,
som en gavmild Skaber
staar Audumbla Ko.
Mælkens fire Floder
gennem Verden gled,
Kildespring af Moder
i al Evighed.
End et dunkelt Minde
gryr i Foraarsblæst:
Frugtbarheds Gudinde
Herthas Foraarsfest.
Over Land og Øer
i vort gamle Nord
med et Spand af Køer
aged „Moder Jord”.
Ved de gamle Fjorde
Oldtids Okser skjalv.
Fra de gamle Hjorde
sprang den yngste Kalv,
den, som nu paa Mulde
græsser Bugen mæt.
Markerne staar fulde
af Audumblas Æt.
Offersten er falden,
Templet slettet ud,
Bonden har i Stalden
sat sin gamle Gud.
Men de fire Floder,
som af Oldtid sprang,
Kildespring af Moder,
nærer Nutids Sang.