En Brise vugger sig kaad og øm,
mens Graavejrsfarverne vaage,
den nynner vildsomt om Verdens Drøm
bag Virkelighedens Taage.
Der er længe til Jævndøgn endnu.
Der hulker sagtelig Sø mod Bred,
en hemmelig Ve den dølger,
en hemmelig Latter glider med
paa blindt berusede Bølger.
Der er længe til Jævndøgn endnu.
Bag Fjorden fjern er en anden Kyst
med disede Farvers Dvale,
og Bakkerne tynges af Rummet tyst
og gaber med grønne Dale.
Der er længe til Jævndøgn endnu.
I Disen dæmrer en farvet Sky
saa blødt som et Barndomsminde;
der ligger lønlig af Graad og Gry
et Lys i Graavejret inde.
Der er længe til Jævndøgn endnu.
Der aander en underlig Løvsprings-Luft
fra gemte gærende Steder;
en Anelse aander den muldne Duft
om Rugen og Fuglereder.
Der er længe til Jævndøgn endnu.