Thøger Larsen (1875–1928)

Trods treds er du Yngling og Ungdommen næst,

parat til at le med de glade!

Fra Nord og fra Syd og fra Øst og fra Vest

vi kommer at hilse dig her ved din Fest

fra vor Hakke, vor Skovl og vor Spade.

Du ænsed dem ej, som med Næsen i Sky

gennem Verden paa Stylterne vade;

du gik til din Dont i det duggede Gry,

af gammeldags Muld grov du Guld, som var ny

med din Hakke, din Skovl og din Spade.

Du graved, saa tusind smaa Kilder randt frem

over Jordens velsignede Flade

med Kræfter og Næring til Hjerter og Hjem,

og Fester du fejred med Døren paa Klem

til din Hakke, din Skovl og din Spade!

Du grov, men med Øret mod Fuglenes Sang,

med Øjet mod Blomster og Blade.

Og derfor saa munter blev Arbejdets Gang,

og derfor steg altid den vækkende Klang

fra din Hakke, din Skovl og din Spade.

Du lærte dit Folk under fattige Kaar

at sanke sig Lykken i Lade.

Og derfor dets Tak nu i Møde dig slaar,

du Yngling — for treje Gang tyve Aar —

ved din Hakke, din Skovl og din Spade.