Vær velkommen i den vide
Verdens Hal, du nu betræder,
Rum for Livets Fryd og Kvide,
Rum for Ringeagt og Hæder.
Der er Plads for dig og alle,
der er Guld og grønne Skove,
Maal, som staa, og Maal, som falde,
— vil du vinde, skal du vove.
Ingen Vismand veed at tyde
Gaaden bag din Barnepande.
Det kan ske, din Aand skal skyde
Straaler over alle Lande.
Det kan ske, dit Liv skal rinde
lydløst mellem flade Døgne.
Det kan ske, at skarpe Vinde
svider dine klare Øjne.
Verden er saa fuld af Glæde,
Glæden har saa gæstfri Døre,
byder blødest Silkesæde,
vil vor Sjæl til Højbords føre,
vil med Rus og Lyst beværte
os i Dag, men saa i Morgen
som Betaling maa vort Hjerte
vise Gæstfrihed mod Sorgen.
Livet er saa god en Gave,
gynger blødt i Barne-Vugger,
danser over grønne Grave,
indtil Dansen Øjet dugger.
Fra dit Levnets Morgenrøde
øget Liv du stedse kræver,
skønt du dog er dømt til Døde
fra den første Stund du lever.