Thøger Larsen (1875–1928)

Lad os ud over Engen gaa,

hvor de gule Ranunkler staa,

høre Lærkerne slaa under Himlens Blaa.

Høre pluddrende Bække le,

Børn af Sol og af Vintersne,

Storken vadende faar vi at se kanske.

Henad Skraaninger hvisker bly

Anemonernes lyse Sky:

det er Gry, der er født os en Vaar paany.

Vinteren spændte en jærnhaard Ring

om os, nu er den ingenting,

alt er paa Spring mod Sommer rundt omkring.

Solen spiller nu op til Dans,

fryd dig, Verden, fra Vid og Sans,

Glans i Øjet, om Haaret en Blomsterkrans.

Solen kalder i hver en Glug,

Dagen vaagner i Morgendugg,

ler i Kildernes Kluk og i Vindens Vugg.