Til Kai Hoffmann
Paa 50 Aars Fødselsdagen den 31. August 1924.
Paa 50 Aars Fødselsdagen den 31. August 1924.
Ensom du sad ved din luftige Harpe
midt i Naturen.
Ensom du sendte de evige Toner
ud i Azuren.
Farver og Toner paa Jorden dit Hjerte
dybt har forstaaet.
Jorden du fulgte paa evige Veje
ud gennem Blaaet.
Havet, som vælter de skummende Bølger,
Søen, som spejler,
førte du med dig, hvor Drømmenes Flaader
duvende sejler.
Gennem de evige Vidder gaar evigt
Tavshedens Søer,
Solene staar der som Fyr paa de dybe
Anelsers Øer.
Verden er vid. Lad os ikke en Straale
Solskin forspilde.
Natten staar aaben og drømmer en Drøm om
Straalernes Kilde.