Nu skinner Sol over Mark og Eng,
den store Morgen staar op af Seng,
de svale Bølger mod Bredden gaar
og hulker saligt af Vind og Vaar.
Og Haner galer fra Gaarde lydt,
paa alle Agre er Græsset nyt.
De gule Blomster af Engen gror,
som om det drømmer i sorten Jord.
Mens Toner daler mod Dug og Duft,
forsvinder Lærker i Lys og Luft,
saa den, der pløjer, og den, der saar,
som hilst af syngende Aander gaar.