Det damper af Eng, det skinner af Dugg,
og Vandene slumrer i vage Vugg.
Der daler Fred over Jorden ned
og over mit Hjertes Ensomhed.
Den glider saa sagtelig fra det blaa,
hvor evige Verdner lydløst gaa.
Min Sjæl er af dybe Drømme fuld,
den spejder og lytter over Mark og Muld.
Og Dæmringen drømmer i Vest og Nord,
og Smaaskyer sover højt over Jord.
Jeg renser mit Blik i Himlens Blaa
og gemmer i mit Sind alt fagert, jeg saa.