Alle Vegne Farver blegne,
tyst det gaaer mod Efteraar,
Steppen gulnes i Ukràine,
hvor min Manddoms Bolig staaer.
Skyggerids af Krat sig fælde
skarpt mod Luft af skjær Opal,
i de høstlig dunkle Elle
slaaer endnu en Nattergal.
Fugl, hvor gjenfandt Du din Trille,
sent det er og Rejsen lang;
takker Du det Træ, det lille,
hvor din Barndoms Rede hang?
Ak, om jeg, før jeg skal flakke
bort paa Mørkets tavse Flod,
kunde se mit Land og takke
Stedet, hvor min Vugge stod!