Vaaren slaaer sit grønne Slør
om Neskutschnylundens Birke,
paa Neskutschnydammens Rør
Solglimt Silkekvaster virke.
Yderst, hvor ved Vandets Bryn
graablaa Elletræer sig sole,
glimted ved et Aandesyn
frem en Flig af Varjas Kjole.
Stakkels Varja, slukte Liv,
Solskinsvaar, som gik til Ende,
bed Neskutschnydammens Siv
hviske mig, hvor Du er henne!