Vel maa jeg kysse Dig, Hjertenskjær,
og vel maa jeg til Dig se;
thi Du kan kysse min Mund igjen,
og gladeligt kan Du le.
Og Du skulde være det lidet Korn,
der spirer i Solen frem,
og jeg skulde være den liden Fugl,
der flyver med Kornet hjem.
Og Du skulde være den Rose rød,
der stander ved Borgeled,
og jeg skulde være den klare Dug,
der falder paa Rosen ned.
Og Du skulde være det gyldne Skrin,
som stilles paa Altret hen,
og jeg skulde lægge mit Hjerte deri,
og tage det aldrig igjen.
Skotsk Folkevise.