I det dæmregyldne blanke
Indvand langs den tavse Bred
gaaer til Bunds hver vaagen Tanke
druknet tyst i søvntung Fred.
Søvn og Fred! Den sidste Byge
trak forbi med Regn og Rusk;
stille staaer nu, svøbt i myge
Skumringstoner, Siv og Busk.
Busk og Siv, harmonisk stemte
Farvespil paa spejlklart Vand,
mind mig ikke om mit glemte
længst forladte Fædreland!