Hele Natten har en Guldsky blundet,
blidt mod Klippens Skulder lagt til Hvile;
da den vaagned og saae Solen smile,
fløj hin Guldsky bort og var forsvundet.
Men paa Klippens Kind, af Furer pløjet,
blev en fugtig Giands af Dug tilbage,
Dug af stille Graad og lydløs Klage
for den lille Guldsky, som var fløjet.