Ak, min Fugl, Ukràinenattens Strengespil,
hvem har lært Dig Sang, mit Sind kan trænge til?
Hvem har lært Dig Sang, som sprudler højt og lydt
i violblaa Skumring: Tju-tju, tvit, tyhyt!
— Ak, Bojar, nu Herre her, skjøndt fremmed Mand
lært jeg har min Sang af Sol bag Steppens Rand,
lært af Steppevindens Suk i lange Straa,
lært af Steppeklokkens Blomst med Dugblink paa,
dertil af hin Mund, som først et Kys Dig gav,
dertil af en Rose paa din Moders Grav,
dertil af hvert Sted, hvor Du var Barn engang.
Saadan har jeg lært min smukke Fuglesang.